 |
| |

VLdesign er grundlagt af Vagn og Ruth Larsen i 1960erne. Vagn Larsen var meget kreativ og havde kunstneriske evner. Han har bl.a. designet gavepapir.
I begyndelsen lå hovedvægten af firmaets aktiviteter på koglenisser. Der blev importeret kæmpestore kogler fra bl.a. Jugoslavien. De ansatte lavede nissetøj i filt, som blev påsat koglerne, så de fremstod som de sødeste nisser. Der blev endvidere lavet filtposer, som kunne bruges som gaveposer. Til jul var det grønne poser med nisser på og til påske grønne poser med kyllinger.
Senere blev det til ren produktion af mobiler. Vagn Larsen designede modellerne, som blev produceret som hjemme-arbejde. Da ruth og Vagn Larsen nåede pensionsalderen, besluttede de at afhænde firmaet og nyde deres otium.
Kirsten og Henry Beck købte VLdesign i 1988. Nu kom så tiden, hvor det var Kirsten og Henry's tid til at trække sig tilbage.
Derfor overlod de roret til os, Line og René.
 |  |
| Hér ser I René, den stolte ejer af firmaet. Og her min kone Line, som fik den geniale ide at vise de forbi-passerende at vores varer altså er "hand made in Denmark". |
Vi glæder os meget til at komme igang med forretningen og specielt til at møde alle de, for os, nye kunder. |
Vi har besluttet at føre firmaet videre i samme navn og fortsætte i samme stil som firmaet hidtil har været drevet. Mobilerne bliver stadig lavet i hjemmearbejde, og vi har den glæde, at en af vore damer nu har arbejdet for VLdesign i mere end 30 år.
I dag er sortimentet udvidet med lykønsknings- og julekort. Endvidere har vi et stort salg til Grønland, hvorfor vi har designet et par mobiler med grønlandsk flag og laver kort med grønlandsk tekst.
Vi udstiller på Formland messen i Herning 2 gange om året, og her kommer mange af vore udenlandske kunder, som vi på denne måde kan have personlig kontakt med. Da det er en meget besøgt messe, er det også her, vi får mange nye kunder.
|
|
 |